Hvorfor tage et førstehjælpskursus hos mig?
Det skal redde liv
Jeg sørger for, at du bliver i stand til at hjælpe og tilkalde hjælp, hvis der sker en ulykke. Ved fx et hjertestop falder overlevelsen for hvert minut uden hjerte lunge redning og derfor er praktisk træning og førstehjælp så afgørende.
Det skal være simpelt
Stress og usikkerhed gør dig dårlig til at præstere! Sammen træner vi førstehjælpens hovedpunkter og ABC-princippet, så du med nogle få simple færdigheder kan redde en persons liv samtidig med, at du passer på dig selv og andre.
Det skal være trygt
Jeg er altid hos jer i god tid før det aftalte starttidspunkt og har alt med til selve førstehjælpstræningen. Jeg underviser ud fra de nyeste ERC guidelines, er godkendt instruktør via Dansk Førstehjælpsråd og er medlem af FSFI.
Det skal være sjovt
Også selvom emnet er alvorligt!! Jo mere du gør tingene selv, jo mere kan du: Derfor har jeg altid fokus på praktik, høj faglighed og hands-on på mine førstehjælpskurser – og der er plads til både smil og alvor; så tingene huskes.
Jeg kommer til jer med alt hvad der er brug for.
Når førstehjælp skal huskes og bruges ude i virkeligheden, skal du gøre tingene selv. Jeg har altid udstyr med, så I kan træne to og to på HLR-dukker, trænings-hjertestartere, Anti Choking Trainer og meget andet – og alt efter kursets fokus anvendes voksendukker eller børne- og baby-dukker.
Træner vi førstehjælp ved livstruende blødning, arbejder du med forbindinger, trekant-tørklæder, CAT Tourniquet (knebelpres) og også improviserede midler som en skjorte eller en langærmet t-shirt. Du skal gøre tingene – og det skal give mening!
“Hold da op! Du har godt nok mange ting med…” hører jeg nogle gange. Men når kurset er færdigt, er deltagerne glade og nærmest helt høje over alt det, de kan gå ud og gøre, fordi de har trænet tingene i praksis. Det giver tryghed!
Her kan du se de populære kurser, som rigtig mange vælger lige nu:
Virker hoste genoplivning?
Nej desværre; hoste kan ikke forhindre eller behandle et hjertestop. Mange har hørt om at anvende hoste genoplivning, blandt andet fordi idéen bliver spredt og holdt i live i forskellige versioner via sociale medier. Men det virker altså ikke!