Fra 25. maj 2018 gælder nye EU-regler for hvordan virksomheder skal håndtere persondata. På denne side kan du læse om følgende:
– Hvem der er dataansvarlig hos førstehjælp.nu
– Hvilke data jeg indsamler ved din deltagelse på førstehjælpskursus og hvorfor
– Hvilke virksomhedsdata og afledte persondata jeg indsamler og hvorfor
– Indsamling af cookies ved besøg på denne hjemmesiden
Hvem er dataansvarlig
Mit navn er Toni Mathiasen. Jeg driver enkeltmandsvirksomheden førstehjælp.nu og det er således også mig, der er dataansvarlig. Kontakt mig hurtigst muligt, hvis du mener, at jeg har medvirket til brud på datasikkerheden.
Hvis du deltager på førstehjælpskursus indsamles data
Ønsker du et godkendt bevis fra Dansk Førstehjælpsråd, kræves der som minimum, at du oplyser dit navn og en personlig mailadresse – ellers kan der ikke laves et førstehjælpsbevis i systemet. Hvis førstehjælpsbeviset skal anvendes til dokumentation i forbindelse med fx førstegangserhvervelse af kørekort, arbejdsfunktion eller lignende, er det nødvendigt at du også oplyser dit CPR-nummer, da beviset ellers ikke godtages af offentlige myndigheder.
CPR-nummeret har tidligere givet en praktisk mulighed for at genfinde dine førstehjælpsbeviser online på et senere tidspunkt, men den mulighed har Dansk Førstehjælpsråd desværre fjernet pr. september 2018 – læs mere om beviser og søgemuligheder her.
I praksis foretager jeg registrering af mail, navn og eventuelt CPR-nummer ved, at den enkelte deltager på kursusdagen taster oplysningerne online og sender dem direkte til Dansk Førstehjælpsråds sikre server via mit personlige instruktør-login. Når førstehjælpskurset er vel overstået, oprettes beviserne af mig i systemet – ligeledes via mit personlige instruktør-login. Systemet udsender mails med Dansk Førstehjælpsråd som afsender til de oplyste mail adresser med instruktion og link til den enkeltes personlige pdf-førstehjælpsbevis.
Du er meget velkommen til at læse mere om Dansk Førstehjælpsråd og deres datapolitik her.
Hvilke virksomhedsdata og afledte persondata jeg indsamler
Jeg indsamler de informationer, der er nødvendige for at kunne udfærdige og fremsende en faktura, der lever op til gældende regler fra SKAT. Om nødvendigt anføres desuden en reference på fakturaen – fx et medarbejdernavn, et ID-nummer eller en personreferencekode. I mange tilfælde gemmes også en mailadresse til brug ved fremsendelse af pdf-faktura.
De oplysninger, du som kunde giver mig til brug for faktureringen, vil blive gemt. Fakturaer gemmes elektronisk i regnskabsprogrammet DINERO og i papirudgave. Købsbilag gemmes i papirudgave (i nogle tilfælde også med medarbejdernavn og lignende). Fakturaer og købsbilag anvendes til udarbejdelse af regnskab samt dokumentation og de gemmes i minimum 5 år for at overholde gældende lovgivning. I forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsregnskab udlånes alle relevante bilag i en kortere periode til min revisor.
Om cookies ved besøg på hjemmesiden
Min webstedsadresse er: https://foerstehjaelp.nu.
Jeg bruger cookies for at hjælpe med at give dig den bedste oplevelse. Cookies er små filer, der placeres på den besøgendes computer eller mobiltelefon, når der gennemses hjemmesider.
Du kan normalt slå cookies fra ved at justere dine browserindstillinger til ikke at acceptere cookies. Hvis du gør det vil det begrænse funktionaliteten af min og en stor del af verdens hjemmesider. Cookies er en standard del af de fleste moderne hjemmesider.
Cookies hjælper med at:
• Sikre at hjemmesiden fungerer
• Forbedre hastighed og sikkerhed for hjemmesiden
• Indsamle statistik til udvikling af hjemmesiden
• Tillade dig at dele sider med sociale netværk som fx Facebook
• Sørge for at du ikke skal se cookie-meddelelse hver gang du besøger siden
Jeg bruger ikke cookies til at:
• Indsamle personligt identificerbare oplysninger
• Indsamle følsomme oplysninger
• Videregive data til andre
førstehjælp.nu har firmasider på LinkedIn, Facebook, Instagram og Twitter. For at du nemt kan dele indhold herfra og fra www.førstehjælp.nu på sociale netværk som Facebook, LinkedIn og Twitter har jeg inkluderet deling-knapper på min hjemmeside. Konsekvenserne ved brug vil variere fra sociale netværk til sociale netværk og vil i sagens natur afhænge af de personlige indstillinger, du har valgt på disse netværk.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for afklaring af tvivlsspørgsmål omkring førstehjælp.nu eller andet vedrørende privatlivspolitik, håndtering af dine persondata og cookies.