Skrevet den 13/11/2017 · I kategorien Alle nyheder

Her får du et opslag med udgangspunkt i førstehjælpens 4 hovedpunkter der kvit og frit kan printes ud og hænges op i fx. virksomheder, institutioner, i klubben eller for den sags skyld derhjemme.

Førstehjælpens hovedpunkter er geniale, fordi de med 4 simple “overskrifter” gør det nemt at huske, hvad du skal gøre og i hvilken rækkefølge, hvis nogen kommer til alvorligt til skade eller får fx hjertestop ved en el-ulykke eller lignende.

Det første punkt stands ulykken er vigtigt – ellers risikerer du, at endnu flere kommer til skade! Husk også at hvis I er flere, så lad gerne en anden ringe 1-1-2 mens du går i gang med den livreddende førstehjælp.

Ved at hænge opslaget med førstehjælpens hovedpunkter relevante steder – fx ved hjertestarteren – er der en endnu større chance for at en livstruende situation bliver håndteret sikkert og at både den livreddende førstehjælp, alarmeringen og den almindelige førstehjælp udføres så effektivt som muligt.

Klik på linket nedenfor og print ud – hvis du er lidt fiks, kan du efterfølgende printe jeres adresse på opslaget – ellers skriv den på i hånden.

Førstehjælpens hovedpunkter lige til at printe – TRYK HER

Toni Mathiasen

Om skribenten

Toni Mathiasen er godkendt instruktør hos Dansk Førstehjælpsråd. Uddannet ved bl.a. Forsvarets Sanitetsskole og Forsvarets Sundhedstjeneste. Erfaren underviser på både dansk og engelsk. Selvstændig førstehjælpsinstruktør siden 2007 og medlem af FSFI.