Din instruktør i førstehjælp
Jeg har ry for at være en dygtig formidler med et glimt i øjet, og jeg underviser lige så gerne på engelsk som på dansk. Jeg underviser unge med særlige behov, advokater, pædagoger i daginstitution, butiksansatte, NGO ansatte til udsendelse i konfliktområder, skovarbejdere og mange, mange flere…
Om I er en produktionsvirksomhed, en kajakklub, en skole, et hotel eller en tandklinik, så garanterer jeg relevant førstehjælpstræning overalt i Danmark – og jeg lover jer, at det bliver både sjovt, lærerigt og praktisk anvendeligt!
Godkendt instruktør til dit førstehjælpskursus
Ved at vælge en godkendt instruktør sikrer du, at undervisningens kvalitet og indhold lever op til Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer og standarder. Samtidig modtager du et godkendt førstehjælpsbevis fra DFR, når kurset er vel overstået.
Jeg holder mig altid opdateret, så din undervisning lever op til de nyeste guidelines fra European Resuscitation Council og Dansk Førstehjælpsråd. Jeg deltager desuden på et vedligeholdelseskursus for førstehjælpsinstruktører mindst hvert 5. år for at holde status.
Foreningen af Selvstændige Førstehjælps Instruktører
Jeg er medlem af FSFI, der arbejder for udbrede kendskabet til førstehjælp og samtidig gør et godt stykke arbejde for at kvalitetssikre undervisningen i førstehjælp. Foreningen er medlem af Dansk Råd for Genoplivning og har en samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd. Foreningen er samtidig en kærkommen mulighed for at netværke med gode kollegaer og få ny viden om førstehjælp.